Om Handelsgymnasiet


Har du fundet dit gymnasium? Der hvor du kan dyrke og styrke de fag, der netop matcher dine interesser? For mange er Handelsgymnasiet det perfekte springbræt til en videregående uddannelse og senere karriere i erhvervslivet - enten herhjemme eller i udlandet. I løbet af den 3-årige uddannelse kvalificeres du til et liv med sprog, handel, eksport, marketing og meget mere. Uddannelsens store faglighed kombineret med en direkte kontakt til erhvervslivet skaber et godt samspil, hvor du lærer at omsætte teori til praksis.

På Handelsgymnasiet findes en række studieretninger, der kombinerer flere forskellige fag. Her kan du møde fag, der er unikke for HHX blandet med nogle af de fag, som du allerede kender fra grundskolen. Afhængig af hvilken studieretning du vælger kan du samtidig vælge mellem en række valgfag. På den måde kan du tilpasse din uddannelse i forhold til dine interesser og videre karriereønsker. Undervisningen krydres desuden med både et erhvervsrettet og internationalt indhold, ligesom du også lærer om innovation og iværksætteri. Kort sagt giver hhx-uddannelsen et væld af muligheder.

Få et indblik i hvilke studieretninger der udbydes på dit lokale Handelsgymnasium. Find dit nærmeste HHX og læs mere om studieretningerne på deres hjemmeside.