Handelsgymnasiet har haft stor betydning for min karriere


Allerede tilbage i folkeskolen vidste jeg, at jeg ville tage en studentereksamen, da den ville give mig de største muligheder for at læse videre. Valget faldt også hurtigt på en HHX-uddannelse. Jeg valgte HHX, da fagene lød spændende og samtidig virkede uddannelsen til at være det bedste udgangspunkt for at kunne begå sig i erhvervslivet efterfølgende.

Jeg valgte en studieretning med fagene Matematik, Virksomhedsøkonomi og Finansiering og startede i en speciel virksomhedsklasse. Det betød, at vi i klassen havde et særligt samarbejde med revisionsfirmaet Beierholm. Dette gav os mulighed for at komme på besøg i virksomheden og høre nærmere om livet som revisor. Det vækkede hurtigt min interesse for revisionsbranchen, og jeg begyndte allerede som revisorelev i Beierholm samme år, som jeg fik min studentereksamen. Samtidig begyndte jeg at læse HD på Aalborg Universitet.

Min HHX–uddannelse har haft en stor betydning for min videre fært i livet. Det var her jeg fik interessen og inspirationen til at blive revisor, og samtidig gjorde HHX-uddannelsen mig klar til at gennemføre HD-uddannelsen.

Camilla Dahlmoes Størup
Revisor hos Beierholm Aalborg
5. semester HD, Aalborg Universitet
HHX-student

Beierholm >>